Fældning
Vi kan fælde alle træer uanset størrelse, type, tilstand og placering. Den mest anvendte metode er traditionel fældning, hvor træet væltes, som det står, præcist i en ønsket retning.
ANDRE ANVENDTE METODER
Fældning med wirespil:
Denne metode anvendes, hvis et træ er meget skævt og derfor skal trækkes i modsat retning.
Klatremetoden:
Her bruges der reb og klatresele til at fælde træet i mindre stykker ad gangen: Først kronen og så stammen.
Klatremetoden + nedfiring:
Identisk med klatremetoden bortset fra, at hvert enkelt stykke forsigtigt fires ned med et eller flere kraftige reb.
Fældning med kran og klatring:
Her sætter klatreren kraftige stropper i grene og stammedele, som derefter bliver savet af og løftet ned, i fx. en container, stykke for stykke.
Træ og grenaffald
- Alt kan køres bort.
- Træer kan skæres i bærbare stykker og bruges til fx. brænde.
- Grene kan laves til flis, så det efterfølgende kan bruges under fx. buske og bede.
- Ønskes stødet/stubben helt væk, kan det fræses ned til 10-30 cm under jordoverfladen.